Forside Print Tilbage



Klub Katrine sendes hverdags eftermiddage kl. 13 – 17.

 

Hver dag har du mulighed for at vinde musik eller film – eller hvad jeg nu ellers lige kan finde i gemmerne. Der er forskellige konkurrencer hver dag - leg med i Kend mit Postnummer, Døbt eller Købt, Plat eller Krone og To'er Tirsdag.

 

Hver mandag står timen mellem kl. 14 og 15 i tøsernes tegn, det er nemlig TøseTimen. Alt hvad vi piger gider snakke om, høre om, lære om og sladre om. Der bliver testet produkter, nye tiltag og skør gadgets til piger - og kære, kære mænd! Der er helt sikkert masser af god bonusinfo til jer :)

 

Hver onsdag mellem kl. 15 og 16 står den på Breaking Music, en time med ny musik på vej, nye kunstnere og musik der rocker scenerne rundt i Europa og ind i mellem USA.

 

Det er også i Klub Katrine du kan høre skøre undersøgelser, aktuelle historier, ubrugelig bonusinfo og mine manglende evner til at tale sønderjysk bliver jævnligt luftet.

 

Hver fredag får jeg besøg af LIVE VIPs i studiet - Syd- og Sønderjyske musikere eller bands, der spiller live i studiet.

 

Husk du altid må bruge sms 40 58 04 14 til musikønsker, ris, ros eller bare en kommentar.

 

Jeg er rødhåret, og temperamentet og tålmodigheden er også derefter – jeg hader havearbejde, rosenkål og folk der ikke taler ordentligt til mig! Men ellers er der kun grin og godt humør!

 

Vi høres ved mellem 13 og 17 og indtil da –

Pas på dig!

- Smil fra Katrine

 

Klub Katrine på Facebook - klik her